- Forside >
- VIDEN TIL TIDEN
Ingen kurser fundet.
Ingen kurser fundet.
Ingen kurser fundet.
Ønsker du flere nuancer på tidens store spørgsmål?
Så tilmeld dig VIDEN TIL TIDEN, hvor landets skarpeste eksperter tager farten ud af nyhedsstrømmen og gør os klogere på lige præcis de emner, vi bør vide lidt mere om.
HVAD ER VIDEN TIL TIDEN?
Folkeuniversitetets medarbejder Brian Traantoft Rasmussen lagde vejen forbi et VIDEN TIL TIDEN-arrangement i november 2023. Her får du et kort stemningsbillede – og en idé om, hvorfor du straks bør tilmelde dig næste arrangement.
Midt i mørket lyser auditoriet op. Klokken er 18.15 den 28. november og Kasper Grotle Rasmussen, lektor i amerikanske studier ved SDU, byder velkommen til VIDEN TIL TIDEN og en tætpakket sal. Aftenens tema er konspirationer i den amerikanske valgkamp. Dem er der mange af, forstår vi snart, og det er der faktisk intet nyt i. Siden nationens fødsel har de alternative sandheder formet og farvet det amerikanske samfund. Konspirationsteorierne – også dem, der stadig eksporteres til Danmark – handler nemlig om meget andet end ’bare’ vacciner og valgresultater. De handler om magt og afmagt, om ’dem’ og ’os’, om en mere eller mindre velbegrundet mistillid i krisetider. Derfor kan vi altid lære noget vigtigt om os selv ved at tage ’sølvpapirshattene’ seriøst.
Der er tid til spørgsmål. Det er der altid i VIDEN TIL TIDEN. En vil vide, hvem der tjener penge på konspirationerne. En anden vil vide, om Trump kan vinde valget uden konspirationsteoretikernes støtte. Der er mange oprakte hænder. Nysgerrigheden er stor. Det samme er Kaspers viden og engagement.
”Jeg synes, det var skægt og informativt. Kasper er en underholdende og pædagogisk formidler, og hans kombination af lidt teori med en række konkrete eksempler var virkelig fin. Og så var stemningen bare god. Jeg kommer klart igen!”
Sådan sagde gymnasielærer Kathrine Gadsbøll, 34 år, inden hun igen bevægede sig ud i aftenmørkets stille støvregn.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få direkte besked om næste arrangement.
Når du tilmelder dig Københavns Folkeuniversitets nyhedsbrev, giver du os samtykke til at sende dig mails om aktuelle hold og særarrangementer, ekstrapladser på populære hold og andre nyheder. Under Databeskyttelse kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.