Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår Vi åbner for betjening torsdag 2/1 kl. 12
Kurv
0
Film, musik og teater

Film, musik og teater

Filtre
Opdater søgning

Viser 30 ud af 35 hold

Hvad får du ud af at melde dig på en forelæsningsrække eller et kursus i film, musik og teater?

Hvilke fem værker, bør du kende, hvad kendetegner dansk filmhistorie og hvordan får du mest muligt ud af at lytte til alt fra klassisk musik til Bruce Springsteen?

På vores forelæsningsrækker og kurser i film, musik og teater dykker vi ned i filmhistorien, hører stor musik og besøger nogle af hovedstadsområdets mange teatre.

Du kan tilmelde dig et enkelt foredrag, et kort kursus i film eller musik, et weekendhold eller længere forelæsningsforløb. En undervisningsgang varer 2 x 45 minutter, og der vil ofte være tid til spørgsmål i pausen eller i slutningen af forelæsningen.

Hvilke emner undervises der i på vores forelæsningsrækker og kurser i film, musik og teater?

Hvert semester udbyder vi en række forskellige forelæsningsrækker og kurser i film, musik og teater og formidler viden om forskellige emner. Nogle foredrag og kurser i film og musik stiller skarpt på specifikke filmskabere eller komponister, hvor andre dykker ned i specifikke perioder eller tendenser. Du kan komme til enkelte teaterforelæsninger om aktuelle forestillinger eller enkelte foredrag om nogle af musik- og filmhistoriens mest markante skikkelser, tilbringe en weekend om klassisk orkestermusik eller melde dig til et længere film- eller musikkursus om alt fra Sjostakovitj og Leonard Cohen til Shakespeare, Martin Scorsese og Kieślowski.

Find vores andre fagområder her.

Hvem underviser på vores forelæsningsrækker og kurser i film, musik og teater?

Vores undervisere på forelæsningsrækker og kurser i film, musik og teater er typisk dramaturger, musik- eller filmhistorikere med egen foredragsvirksomhed eller aktive forskere fra blandt andet Københavns Universitet. Nogle har tilknytning til især hovedstadsområdets teatre og fælles for dem alle er, at de kommer med en faglig tyngde og viden om det område, de underviser i – og ofte mere til. Du kan læse mere om nogle af vores undervisere her.

Al vores undervisning er forskningsbaseret, så vi sikrer, at du får kvalificeret, evidensbaseret viden med dig hjem.

Og hvad siger underviserne?

Vi hører fra mange af vores undervisere, at de godt kan lide at undervise på Københavns Folkeuniversitet, blandt andet fordi de her møder et andet publikum, end de er vant til fra f.eks. universitetet. Undervisningen kan de tilrettelægge uden at skulle tage hensyn til et pensum eller en eksamen, så det er tit lige netop det, der interesserer dem nu og her, som de fortæller om på Folkeuniversitetet.

Vi oplever en formidlingsglæde og en entusiasme i undervisningen, som naturligt smitter af på deltagerne. 

Hvis du vil vide mere om Folkeuniversitetet og om Folkeuniversitetets historie kan du læse mere her.

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.