Ved seniorforsker, ph.d. Flemming Splidsboel Hansen, DIIS
Trump vil stoppe krigen i Ukraine, og ifølge Det Hvide Hus har han allerede talt med både Vladimir Putin og Volodymyr Zelenskyj. Samtalen fandt sted kort efter, at den amerikanske forsvarsminister udtalte, at Ukraine ikke skal forvente at genvinde de grænser, der var gældende før 2014, og heller ikke skal regne med at blive optaget i NATO som en del af en fredsaftale – hvis det altså står til USA. Den udmelding har skabt røre i den internationale debat. For hvad vil det betyde for Ukraine, Europa og Putins Rusland, hvis freden gennemføres på de betingelser? Hvem vil i så fald have vundet mest? Er ukrainerne indforstået med at afgive territorium for fred? Og hvad får Trump egentlig ud af at mægle mellem Putin og Zelenskyj?
Det spørger vi seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel om i denne Viden til tiden, hvor vi på 3-årsdagen for Putins fuldskalainvasion af Ukraine stiller skarpt på den nyeste udvikling i krigen – og på de amerikanske fredsforhandlinger, der måske kan afslutte den.
Foto: Tommy Frost

Holdinfo
Hold: 1129
Startdato: mandag d. 24. februar 2025
Slutdato: mandag d. 24. februar 2025
Tidspunkt: Kl. 17:00 - 18:15
Varighed: 1 mandag
Alle undervisningsgange
mandag d. 24. februar 2025 Kl. 17:00 - 18:15
Sted: Søndre Campus, Emil Holms Kanal 2-8, 2300 Kbh. S Lokale: 23.0.50 (bygning 23, stuen)
Pris: Kr. 75,-