Ved professor og leder af området global sundhed ved Novo Nordisk Fonden, Flemming Konradsen KU
Klimaforandringer er en af de mest presserende udfordringer i vores tid og har både lokale og globale konsekvenser for vores og planetens sundhed. Den fortsatte udledning af drivhusgasser intensiverer klima relaterede kriser som hedebølger, tørke, skovbrande, ekstreme nedbørsmængder og oversvømmelser, hvilket har en indvirkning på den globale sygdomsbyrde.
I forelæsningen vil der være fokus på de sundhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringer.
Vi vil undersøge, hvordan det ændrede miljø, kan påvirke sundheden og sygelighed, fra hjertekarsygdomme, allergier, fødevaresikkerhed, til mental sundhed. Forelæsningen vil desuden belyse, hvordan ændringer i klimafaktorer påvirker forekomsten af flåtbårne og myggebårne sygdomme. Dette emne er en del af den bredere forbindelse mellem klima og sundhed, som omfatter mangfoldige klimatiske farer og sygdomme. Disse farer og sygdomme har ulige sundheds-konsekvenser for sårbare befolkningsgrupper, idet nogle grupper er mere udsatte for negative helbredseffekter på grund af deres socioøkonomiske status, geografiske placering eller eksisterende sundhedsforhold. Afslutningsvis vil løsningsmuligheder fra individ til samfunds niveau blive drøftet.
Denne forelæsning er for dig, der ønsker at forstå de komplekse sammenhænge mellem klimaforandringer og global sundhed, og hvordan vi kan arbejde mod en mere bæredygtig fremtid.
Folkeuniversitetet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Folkeuniversitetet og efter afholdelse sender Folkeuniversitetet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget.
Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse
Holdinfo
Hold: 1407
Startdato: mandag d. 7. april 2025
Slutdato: mandag d. 7. april 2025
Tidspunkt: Kl. 12:15 - 16:00
Varighed: 1 mandag
Alle undervisningsgange
mandag d. 7. april 2025 Kl. 12:15 - 16:00
Sted: Universitetsbiblioteket i Fiolstræde Fiolstræde 1, 1171 København K Lokale: Bibliotekssalen, st.
Pris: Kr. 280,-
Relaterede hold