Kan kål og kikærter klare klimakrisen?

Ved professor, ph.d. Bente Halkier, KU

De almindelige forbrugere bliver tillagt ansvar for at være med til at ’løse’ klimakrisen, ved at lægge deres madvaner om og skulle spise langt mere planterigt. Det behøver man bare at åbne sine medier for at forvisse sig om. Men forskningen i forbrugsvaner viser, at det ikke er så ligetil, som de forskellige beslutningstagere og interesseorganisationer godt kunne tænke sig.

Forelæsningen handler om, hvad madvaner er, hvordan madvaner bliver vedligeholdt, og hvordan de kan ændres i retning af mere planterig mad. Mad handler om forskellige ting for forskellige grupper af mennesker i hverdagen. For nogle er mad f.eks. bare et brændstof, mens mad for andre er en meget synlig og vigtig del af deres identitet. Når mad skal være mere klimavenlig, så involverer det, at vi skærer ned på forbruget af kød. Hvilke danskere gør overhovedet det? Og hvad hjælper i hverdagen med at skære ned på kødet, og hvad står i vejen for det? Forelæsningen trækker på et nyligt afsluttet forskningsprojekt, hvor sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig mad blev undersøgt – både i et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, og blandt en række unge voksne, som allerede var i gang med at spise mere planterigt.

I forelæsningen kommer vi også omkring, hvordan adfærdsændringer i retning af mere klimavenlig mad kan understøttes. Her er normalisering af planterig mad ét af de nye virkemidler, som bliver prøvet af i disse år.