Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår Vi åbner for betjening torsdag 2/1 kl. 12
Kurv
0

Martin Speirs

Martin Speirs

Baggrund

Jeg er ph.d. i matematik på en afhandling om algebraisk topologi. Det er et felt, der kombinerer to store dele af matematikken: Geometri (former og figurer) og algebra (ligninger og systemer). Siden mine ph.d.-studier har jeg arbejdet som postdoc-forsker ved universiteter i USA (Berkeley og Harvard) frem til 2021, hvor jeg flyttede tilbage til Danmark. 

Jeg arbejder tværfagligt mellem matematik, filosofi og historie. I de seneste par år har jeg undervist i videnskabsteori på Københavns Universitet og er desuden akademisk medarbejder på Niels Bohr Arkivet.

 

Hvor længe har du undervist på Folkeuniversitetet?

Siden efteråret 2022.  Jeg har holdt to slags forelæsningsrækker: Ét om matematisk logik (Matematikkens muligheder) og et om uløste gåder i matematikken (Årtusindets gåder).

 

Hvad er det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet?

At møde og interagere med folk der er interesserede i matematik. Det giver mig mulighed for at forstå mit eget fag på nye måder, så jeg lærer en masse selv.

 

Hvem er dine kursister typisk?

Generelt er det mennesker med nysgerrighed på, hvad matematik egentlig er. Folk der gerne vil nå lidt længere ned i stoffet, end de kom i løbet af deres tidlige uddannelse. Jeg har bl.a. haft lærer, læger, ingeniører, økonomer og studerende på mine hold.

Mit mål er at bringe matematik ud til folket, så alle er velkomne!

 

Hvis du skulle gå til noget på Folkeuniversitetet, hvad skulle det så være?

Uha, der er mange spændende hold på programmet. Jeg har faktisk allerede selv deltaget i en række af filosofiforelæsningerne, med stor glæde. Jeg kunne også godt tænke mig at følge hold om sociologi, litteratur, og kunsthistorie. 

 

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.