Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår Vi åbner for betjening torsdag 2/1 kl. 12
Kurv
0

Kim Byvald

Kim Byvald

Baggrund
Jeg er uddannet som mag.art. i nordisk litteratur, og siden 1994 har jeg arbejdet på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Jeg er desuden uddannet som læse- og skrivevejleder. Derfor har jeg i de sidste mange år valgt også at arbejde i gymnasieskolen. Min primære interesse er moderne dansk litteratur, men jeg er i stigende grad blevet interesseret i at arbejde med ordblinde og svage læsere.    

Hvor længe har du undervist på Folkeuniversitetet?
Med undtagelse af tre frisemestre har jeg undervist på Folkeuniversitetet siden 2001. Jeg har afholdt forelæsningsrækker, varetaget undervisning på grundkurser, og så har jeg udbudt utallige emnekurser inden for moderne dansk litteratur.  

Hvad er det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet?
Det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet er, at kursisterne altid er velforberedte og læringsparate. Desuden er det altid en fornøjelse, når deltagerne giver svar på tiltale, hvis jeg foreslår en tekstlæsning, der ligger alt for langt fra kursisternes umiddelbare læseforståelse af dagens tekst.

Hvem er dine kursister typisk?
Deltagerne på mine kurser er typisk personer med mere end en almen interesse for litteratur. Mange kursister bruger kurserne til at indhente den litteraturlæsning, som de ikke tidligere har haft tid til at dyrke. Der er ofte en del gengangere og grupper af bekendte på kurserne. En overgang havde jeg en hel menighed af deltager, som også brugte kurserne til at socialisere.

Hvis du selv skulle gå til noget på Folkeuniversitetet, hvad skulle det så være?
Hvis jeg selv skulle gå til noget på Folkeuniversitetet skulle det være kurser i moderne historie, helst kurser om mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig. Jeg har altid undret mig over, hvorfor det lykkedes totalitære ideologier at forføre til folkedrab.

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.