Kasper Lysemose

Baggrund

Jeg er ph.d. i filosofi på en afhandling om den tyske filosof og idéhistoriker Hans Blumenberg, der især har beskæftiget sig med metaforernes rolle i filosofiens historie. Efter mine Ph.d.-studier har jeg arbejdet som postdoc forsker dels på Center for Subjektivitetsforskning på Københavns Universitet, hvor jeg forskede i fænomenologisk antropologi, og dels på Aarhus Universitet, hvor jeg forskede i eksistentiel antropologi. 

Hvor længe har du undervist på Folkeuniversitetet?

Udover min universitetsundervisning har jeg – siden min debut i 2008 – ofte haft fornøjelsen af at undervise på Folkeuniversitets afdelinger rundt omkring i landet. Jeg har bl.a. holdt foredrag eller kurser om kærlighed, generøsitet, angst, udødelighed, sandhed, mening, tænkning og fællesskab – alt sammen noget, der afspejler mine filosofiske interesser.

Hvad er det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet? 

Aristoteles sagde i de berømte åbningsord til hans værk om Metafysikken, at mennesket af natur stræber efter viden – og noget af det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet er netop, at vi her kan forfølge vores naturlige lyst til at undersøge en sag helt uhindret af forskellige andre (i sig selv agtværdige) nyttehensyn. Vi kan, som fænomenologerne siger, “gå til sagen selv!”
 

Hvem er dine kursister typisk?

Man er aldrig hverken for ung eller for gammel til at begynde at tænke over livet. Mine foredrag besøges således af alle eventyrlystne og tænksomme vovehalse – dvs. den slags gemytter, der ikke kun har mod på at få noget at vide, som man ikke vidste i forvejen, men – især – at få lirket lidt op i det, man troede man vidste. 

Hvis du selv skulle gå til noget på Folkeuniversitetet, hvad skulle det så være?

Jeg har selv med stor fornøjelse været kursist på Folkeuniversitetet, og det er ikke usandsynligt, at jeg skal være det igen. I så fald skulle det være et kursus, der zoomede helt ind på en kunstner eller en forfatter, måske endda en særlig periode eller ét bestemt værk. Det kunne f.eks. være Kiarostamis film, Shakespeares skuespil eller Kafkas noveller – men det kunne også, lidt mindre højpandet, være noget om heavy metal!