Ingrid Ank

Baggrund:

Jeg er leder af Grundtvig-Akademiet og redaktør af Grundtvigsk Tidende. Begge dele går – sagt kort – ud på at fortolke Grundtvig og ’det grundtvigske’ ind i nutiden.

Ingen personer har som N.F.S. Grundtvig sat sit præg på det danske samfund: Pædagogikken (både på højskoler, efterskoler og friskoler, men indirekte også i fx folkeskolen), frihedstankerne i vores demokrati og i grundloven, folkekirkens underlige anarkistiske form, poesien i det danske sprog, fællessangstraditionen og forholdet mellem dansk identitet og det internationale samfund. Alt dette og meget mere har Grundtvig tanker, der berører. Og det er samtidig områder, som aktuelt og hele tiden står til diskussion. De diskussioner bruger jeg de fleste af mine vågne timer på at tage del i. På skrift og i tale.

Jeg er uddannet teolog og født i 1979.

Hvor længe har du undervist på Folkeuniversitetet?

Jeg har undervist dér ad flere omgange (første gang var vist i 2007) og inden for flere områder, der alle på en eller anden måde har at gøre med forholdet mellem individ, samfund, ånd og sprog. Fx om Nietzsche, Freud og Marx eller om filosoffen Paul Riceur. Eller om Bibelen. De seneste år har det især været Grundtvig eller Grundtvig i samtale med filosoffen Hannah Arendt.

Hvad er det bedste ved at undervise på Folkeuniversitetet? 

Det bedste ved folkeuniversitet og også det bedste ved Danmark: At vi består af en flok nysgerrige mennesker, der gerne vil vide og forstå og udfordres. Også selvom vi ikke – i karrieremæssig forstand – skal ’bruge’ det til noget. Nogle af de bedste samtaler om svære emner har jeg haft på mine folkeuniversitetshold.

Hvem er dine kursister typisk?

Det ved jeg sørme ikke. Jeg bliver altid positivt overrasket over, at der dukker mennesker op med meget forskellige baggrunde, som har fundet ud af, at nu vil de gerne – fx – vide noget mere om Grundtvig. Ofte er der en overvægt af pensionister, og det forstår man jo godt: De har bedre tid. Det er en stærk tradition i Danmark, at man bliver ved med at ’ville vide’ uanset alder.

Hvis du selv skulle gå til noget på Folkeuniversitetet, hvad skulle det så være?

Jeg søger nok især de historiske emner. Jeg har svært ved – helt af mig selv – at blive vældig tiltrukket af historiebøger. Skønlitteratur eller filosofi eller teologi trækker mere i mig. Men når en vidende historiker lukker et emne op, får jeg altid forrykket mit blik på nutiden en lille smule. Det giver en perspektivforskydning og en dybere indsigt i vores egen tid, som er helt nødvendig, hvis vi vil leve med omtanke. Og det vil vi…