Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår Vi åbner for betjening torsdag 2/1 kl. 12
Kurv
0

Casper Søndenbroe

Casper Søndenbroe

Baggrund:

Jeg har en ph.d. i muskelfysiologi og aldring ved Københavns Universitet og arbejder aktuelt som postdocforsker ved Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg hospital.

 

Hvor længe har du undervist på Københavns Folkeuniversitet?

Siden 2022

 

Hvad er det bedste ved at undervise på Københavns Folkeuniversitet?

Jeg kan helt grundlæggende bare godt lide at formidle, især til folk som er interesserede. Og dem er der mange af på Folkeuniversitetet! At jeg så ovenikøbet får lov at snakke om det krydsfelt som mit forskerarbejde omhandler, altså muskler, aldring og træning, det er helt eminent. Jeg kan desuden især godt lide spørgsmålene fra deltagerne, både undervejs og efter, da det er her folk kan gå lidt til en, hvilket altid er spændende.

 

Hvem er dine kursister typisk?

De fleste deltagere er folk lidt oppe i alderen, hvilket giver mening, da emnet har størst relevans for dem. Der er bestemt også yngre deltagere, men der er færre af dem. Jeg gør mig regelmæssigt overvejelser om, hvorfor folk vælger at deltage på mine hold. For nogle er det måske konen, der har taget manden med, eller omvendt. For andre handler det at få et nyt perspektiv på det at være fysisk aktiv, og så er der nogle, som nok har hørt lidt om styrketræning, og gerne vil vide mere. Fælles for dem alle er en genuin interesse og engagerede spørgsmål.

 

Hvis du selv skulle gå til noget på Folkeuniversitetet, hvad skulle det så være?

Min grundlæggende holdning er den, at alle emner er spændende, når blot formidlingen er i top. Når det så er sagt, så ville jeg nok, med frit valg på alle hylder, gå efter noget historie om Romerriget. Det er et emne, som aldrig bliver kedeligt.

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.