Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår Vi åbner for betjening torsdag 2/1 kl. 12
Kurv
0
Er du Københavns Folkeuniversitets nye studentermedhjælper?

Er du Københavns Folkeuniversitets nye studentermedhjælper?

Københavns Folkeuniversitet søger studerende, som kan hjælpe med en bred vifte af opgaver i dag- og aftentimer. Vi søger værter til at skabe de bedste rammer for vores mange arrangementer i Indre By og på Københavns Universitet.

Opgaverne:

  • Tage imod foredragsholder og deltagere ved vores forelæsninger og arrangementer, primært i Vartov og på CSS
  • Sørge for at det tekniske fungerer (tilslutning af pc til projektor, mikrofoner m.m.), sørge for kaffe og andre praktiske opgaver
  • Være repræsentant for Folkeuniversitetet og være i tæt kontakt med sekretariatets øvrige ansatte
  • Du bliver Folkeuniversitetets ansigt udadtil, så du skal være serviceminded og god til at tale med mennesker og finde løsninger, hvis der opstår et problem. Du bliver en del af vores team af studentermedhjælpere og vil blive grundigt oplært.

De fleste af vores studentermedhjælpere arbejder 8-10 timer pr. uge, men der er mulighed for at få både færre og flere timer. Tiltrædelse snarest muligt. Lønnen er 140,74 kr./timen + feriepenge. Arbejdstiden ligger mellem 9.30 og 20.00 med mulighed for timer i weekenden.

 

Ansøgning:

Send nogle ord om dig selv til info@fu.ku.dk, hvis du er interesseret. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Charlotte Olsen på tlf. 35 32 87 10.

Københavns Folkeuniversitet afholder mere end 2000 arrangementer om året. Vores formål er at formidle forskning til befolkningen. Vi er i rivende udvikling og har det seneste år mere end fordoblet antallet af deltagere. Vi samarbejder med universiteter, museer og andre videns- og kulturinstitutioner med base i vores kontor i Læderstræde i Indre By. 

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.