Om de fire største fra Aarhus

Ved lektor em., ph.d. Ole Morsing, AU

De teologiske bølger gik højt i Aarhus dengang i 1960’erne og 1970’erne. Smilets By husede fire af Danmarks største og mest engagerede teologer, og de havde mange skarpe samfundsbetragtninger og spidse meninger – ikke mindst om hinanden.

K.E. Løgstrup sagde om Johannes Sløk, at han aldrig før havde truffet et menneske, der var så ivrig efter at tillægge ham så sindssvage opfattelser, mens Sløk forsikrede, at han og Løgstrup, trods fundamentale uenigheder, forblev de bedste venner. Lidt anderledes så Sløk på Regin Prenter. Han var i Sløks optik ikke bare kirkelig, men noget så skrupskørt som højkirkelig! Omvendt sagde Prenter om Sløk, at han stod ham ”theologisk fjernt”. Den sidste af de fire store, P.G. Lindhardt, forsøgte at svæve over urdybet, da han benægtede, at der nogensinde skulle have eksisteret nogen særlig form for Aarhus-teologi. Det er et fantasifoster, påpegede han.

Men hvem var disse fire, der senere blev kaldt for den store generation i det 20. århundrede? Hvordan kan vi forstå deres indbyrdes relationer og teologiske uenigheder? Og hvordan kom de til at påvirke dansk teologi og samfundsdebat i årtierne efter?

1. Religionens og livets genoplivelse med de 4 Aarhus-teologer
2. Fra Tidehverv til den etiske fordring – K.E. Løgstrup
3. Fra de suveræne livsytringer til eksistensfilosofi – Johannes Sløk
4. En ægte grundtvigianer? – Regin Prenter
5. Kirkehistoriker i en røverkule – P.G. Lindhardt
6. Aarhus-teologernes efterliv og betydning i dag