- Forside >
- Program >
- Sundhed og psykologi >
- Sundhed >
- 1416
Sundhed
Videnskabens hårde problem: Hvad er bevidsthed?
Ved mag.art.psych. Niels Svendsen
De fleste kender dilemmaet mellem, hvad der er fysisk, og hvad der er psykisk, når det kommer til vores sundhed. Skal jeg gå til psykolog, eller skal jeg have nogle piller? Hvordan kan det være, at nogle bliver raske, selvom de får en kalkpille i stedet for rigtig medicin? Dette fænomen er kendt som ’placeboeffekten’, og det viser, at vores tro nogle gange kan gøre os raske! Kort sagt er bevidsthed en faktor, man ikke kan komme udenom, og spørgsmålet om, hvad bevidsthed er for en størrelse kaldes "the hard problem". Dette problem kan beskrives med følgende spørgsmål: Hvordan er bevidsthed opstået? Kan bevidsthed opstå af noget ikke-bevidst? Er der f.eks. bevidsthed i naturen? Disse og mange andre spørgsmål vil psykolog Niels Svendsen belyse og besvare i denne forelæsningsrække.
Du vil lære om, hvordan materialister og idealister gennem tiden har sloges om, hvem der har ret. Er vi blot kemiske størrelser, eller er vi også åndelige størrelser? Vi vil komme ind på, hvordan Niels Bohr åbnede døren for psykens andel i naturvidenskaberne, og vil også høre om den engelske biolog Rupert Sheldrakes teorier om, hvordan også tillærte egenskaber kan nedarves. Kom med til fire spændende forelæsninger, der bevæger sig i krydsfeltet mellem psykologi, filosofi, videnskabsteori og fysik.
Forelæsningsrækken tager udgangspunkt i forelæserens nye bog Sjælsbeviset – hvorfor vi har en sjæl, og hvad det indebærer (2023).
Se evt. mere på sjaelsbeviset.dk
Holdinfo
Hold: 1416
Startdato: tirsdag d. 11. februar 2025
Slutdato: tirsdag d. 4. marts 2025
Tidspunkt: Kl. 16:15 - 18:00
Varighed: 4 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 11. februar 2025 Kl. 16:15 - 18:00
tirsdag d. 18. februar 2025 Kl. 16:15 - 18:00
tirsdag d. 25. februar 2025 Kl. 16:15 - 18:00
tirsdag d. 4. marts 2025 Kl. 16:15 - 18:00
Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K Lokale: Svend (opgang L, st.)
Pris: Kr. 560,-