FREDERIKSSUND - AMR-krise (resistens)

Ved professor, dr.med. Hans Jørn Kolmos, SDU

I dag tager vi det for givet, at vi kan kurere bakterieinfektioner fx lungebetændelse med medicinsk behandling i form af antibiotika. Men sådan var det bestemt ikke før i tiden, og måske bliver det også svært i fremtiden? Penicillin blev tilfældigvis opdaget i 1928, men det var først efter 2. verdenskrig, at det blev tilgængeligt for alle. Men allerede i 1950’erne blev det tydeligt, at udbredt brug af antibiotika kan føre til resistensudvikling i bakterierne, også kaldet AntiMikrobiel Resistens. Og det lærte man på den hårde måde i løbet af 1960’erne, hvor mange blev syge og døde på trods af intensiv behandling med antibiotika. Man kunne simpelthen ikke bekæmpe infektionerne med de resistente bakterier. Der er udviklet mange forskellige typer af antibiotika. Nogle er bredspektret, dvs. de rammer bredt, mens andre er smalspektret, som rammer mere specifikt. Ved at ”skyde med spredehagl” rammes både de sygdomsfremkaldende bakterier og kroppens ”gode” bakterier, som medvirker til at nedbryde vores mad til forbindelser, vi kan optage. De producerer også livsvigtige vitaminer mv, og holder de sygdomsfremkaldende bakterier i skak. For at begrænse resistensudvikling og skadevirkninger på de ”gode” bakterier er det afgørende, at antibiotika anvendes målrettet og kun i nødvendigt omfang. Heri ligger den store udfordring!