Kurv
0
Samfund

Udenrigspolitik i verdensklasse En samtale om diktatorer, der vil styre det hele

Ved historiker, journalist og forfatter, Anne Applebaum, Johns Hopkins University, og ph.d., fhv. minister, direktør, Lykke Friis, Tænketanken Europa

Hvordan tænker og handler en moderne autokrat? Det ved Anne Applebaum alt om. Og der er desværre rigtig god grund til at lytte, når hun taler. For verden er fuld af diktatoriske autokrater, der uden at blinke er villige til at ofre demokrati, frihed og menneskerettigheder for at fastholde magten.

I sin nyeste bog Autokrati A/S analyserer den amerikanske journalist, historiker og Pulitzer-vindende forfatter de moderne autokratier og den enorme trussel, de udgør mod den frie, demokratiske verden. Trods enorme ideologiske forskelligheder, arbejder dagens diktatorer nemlig sammen i historisk uhørt grad og deler alt fra sikkerhedsteknologi og troldehære til ressourcer og propagandanetværk. Alt sammen med det formål at sikre stabilitet både ude og hjemme og besejre det onde USA. Og ifølge autokratierne selv, er de godt på vej til at sejre.

Denne aften gæster Anne Applebaum Nørrebro Teater og i samtale med Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, dissekerer hun tidens magttendenser og præsenterer en række skarpe perspektiver på det amerikanske præsidentvalg og krigene i Ukraine og Mellemøsten.

Arrangementet er et samarbejde mellem Københavns Folkeuniversitet og Kristeligt Dagblad, og samtalen foregår på engelsk.

Vær opmærksom på, at dørene til foyeren og baren åbner kl. 19.00, mens dørene til teatersalen åbner cirka kl. 19.45. I pausen er der mulighed for at købe Autokrati A/S fra Kristeligt Dagblads Forlag til særpris.

Der er én kørestolsplads og en lift i salen. Kørestolspladsen kan kun reservers ved direkte kontakt til Københavns Folkeuniversitet på info@fu.ku.dk

Udenrigspolitik i verdensklasse

Holdinfo

Hold: 1133

Startdato: torsdag d. 21. november 2024

Slutdato: torsdag d. 21. november 2024

Tidspunkt: Kl. 20:00 - 21:30

Varighed: 1 torsdag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
torsdag d. 21. november 2024 Kl. 20:00 - 21:30

Sted: Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N Lokale: Teatersalen

Pris: Kr. 200,-

Det maksimale antal der kan tilmeldes er 6

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.