Ved professor em., cand.scient.pol. Ove Kaj Pedersen
Den danske model er en af de mest ikoniske termer til beskrivelse af det danske arbejdsmarked. I dag anvendes den af alle fra de to parter på arbejdsmarkedet, til skiftende regeringer, også i medierne og i folkemunde.
I sin nye bog Myten om den danske model (2023) kalder Ove K. Pedersen modellen for en myte, fordi den bygger på påstanden om, at de to parter har selvstændighed til at forhandle og konflikte – uden politisk indblanding. Han beskriver, hvordan parterne har selvstændighed, men også hvordan selvstændigheden over 125 år er blevet omringet af stadig flere måder for de politiske institutioner til at sætte betingelser for parternes ret til at forhandle og konflikte. I bogen følges historien fra Septemberforliget 1899 og etableringen af et privat arbejdsmarked, til etableringen af et offentligt arbejdsmarked fra 1970´erne, og hvordan udviklingen er gået i retning af, at arbejdsmarkedets organisationer har opnået stadig mere politisk indflydelse, ligesom de politiske institutioner har fået stadig større indflydelse på parternes aftaler. Han beskriver, hvordan udviklingen har gjort parternes selvstændighed til en del af en mere omfattende og kompleks samfundsmodel, hvorigennem den samlede samfundsøkonomi søges styret og kontrolleret. Udviklingen trækkes helt op til i dag, og det vises, hvordan samfundsmodellen er opbygget og virker.
Aftenens forelæsning er baseret på denne bog, og den gør dig klogere på udviklingen i forholdet mellem dansk politik og det danske arbejdsmarked.
Holdinfo
Hold: 1105
Startdato: onsdag d. 25. september 2024
Slutdato: onsdag d. 9. oktober 2024
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 3 onsdage
Alle undervisningsgange
onsdag d. 25. september 2024 Kl. 18:15 - 20:00
onsdag d. 2. oktober 2024 Kl. 18:15 - 20:00
onsdag d. 9. oktober 2024 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5B, 1353 Kbh. K Lokale: 18.-1.11 (bygning 18, opgang K i kld)