Hvorfor er der stadig så få kvinder, der kommer til tops i dansk erhvervsliv?

Ved professor, cand.oecon. Nina Smith, AU

Der er stadig rigtig få kvinder i toppen af dansk erhvervsliv, og der er rigtig få kvindelige departementschefer – til trods for at kvinderne i flere årtier har været dominerende i universitetsuddannelserne og får højere karakterer end mænd op igennem hele uddannelsessystemet. Hvad sker der, og hvorfor bliver kvinderne ved med at mangle i toppen af både de offentlige og private virksomheder?

Hvis man kigger på mænds og kvinders typiske karriere inden for gruppen af de højtuddannede, så tegner sig et meget entydigt billede: Kvinder og mænd følges ad karrieremæssigt de første år efter uddannelsen, og derefter knækker kurven for kvinderne. Det sker, når første barn typisk ankommer omkring de 30 år.

Der er masser af forskning både for Danmark og internationalt. Helt overordnet så fungerer arbejdsmarkedet og forfremmelsesprocesser i alle lande stort set ved, at de første ca. 10 år på arbejdsmarkedet gælder det om at kravle hurtigt op på karrierestigen, fordi det signalerer, at man er ambitiøs, dygtig og hårdtarbejdende. Det er et ret upraktisk tidspunkt at få børn og være på barsel på, rent karrieremæssigt, men det er jo i den periode, vi typisk får børn. Derfor bliver det sværere for kvinderne at komme frem til direktionsgangen eller tæt på. Og direktionsgangen er typisk også platformen for at få bestyrelsesposter. Det er her man danner netværk med andre topledere, og det er her kvinderne mangler. Og når kvinderne mangler i toppen af virksomhederne, bliver det måske også sværere længere nede i organisationen at have forståelse for mere familievenlige og fleksible arbejdspladser, der kan ændre på dette mønster, og sådan går tingene i ring. 

Det handler ikke bare om børn og barsel! Det handler også om kultur, og stereotyper og lederidentitet. For mange år siden fremsatte en amerikansk sociolog en siden da meget analyseret hypotese om synet på topledelse: Think manager – think male! Dvs. når vi ubevidst skal tænke på en succesfuld leder, så tænker vi på maskuline træk. Ikke feminine. Dvs. vi har stærke kønsstereotyper, om hvad der karakteriserer en succesfuld leder. Hypotesen er er blevet testet i mange lande, også i Danmark. I mange lande ændrer billedet sig i retning af at være mindre kønsstereotypt. Men ganske tankevækkende viser undersøgelser, at der ikke er sket så meget i Danmark. Vi tænker stadig kønsstereotypt om ledelse, og det gælder både mænd og kvinder! Derfor er der en risiko for, at dygtige kvindelige ledere ikke forfremmes i samme omfang som deres mandlige kolleger, hvis unconscious bias er med i beslutningsprocessen. Og hvis man har dét billede, at en succesfuld leder er én, der går med slips, så kan det jo også være med til at få mange kvinder til at droppe tanken om et toplederjob, simpelthen fordi det er uattraktivt.

Men hvorfor er det sådan? Måske er skyldes noget af det, at vi selv bekræfter nogle af de kønsstereotype billeder, når vi i praksis har så skæv en fordeling af omsorgen på mænd og kvinder, både ude på arbejdsmarkedet og i hjemmet, hvor det jo er kvinderne, der stadig har langt det meste af barslen, og hvor kvinderne også efterfølgende er dem, der tager børns sygedage osv. i langt større omfang end fædrene? Igen går tingene i ring, og det er dette, der udfoldes til aftenens forelæsning.