Ved professor em, Johs. Nørregaard Frandsen, SDU
Land og by er både modsætninger og hinandens forudsætninger. Forestillingerne om provins og storby dukker således op igen og igen i politik, kultur og hverdagsliv. Begrebet om provinsen danner en kampzone i et opgør om hjemlighed, ægthed, det ’rigtige liv’ og tilbagestående ’bondskhed’. Omvendt repræsenterer byen det moderne, fremskridtet, letheden, forandringen men også trængsel, støj og stress. Disse forestillinger har gennemsyret dansk kultur gennem hundrede af år men har også ustandseligt forandret sig. De kan opsøges i kunst, litteratur, sprog og erindring. Eftermiddagens to forelæsninger vil forme sig som en munter rejse gennem fortællinger, forestillinger og erindringer – fra Holberg til guldalderen, fra Grundtvigs folkelighed over det moderne gennembrud til vor tids ’Udkants-Danmark’. For hvor ligger provinsen egentlig?
Landbobarnet Johs. Nørregaard Frandsen er professor em. i litteratur- og kulturvidenskab ved SDU og tidligere leder af SDUs HC Andersen Center. Han har beklædt en lang række tillidsposter, bl.a. som formand for Kulturministeriets Forskningsudvalg og modtaget adskillige hædersbevisninger. Og så er han både landmandsuddannet og Ridder af Dannebrog. Johs. Nørregaard Frandsen har i årtier skrevet om bl.a. land- og by i kunstens verden, senest i værket Hvor ligger provinsen? der udkom på Gads Forlag i 2023.
Holdinfo
Hold: 1103
Startdato: lørdag d. 26. oktober 2024
Slutdato: lørdag d. 26. oktober 2024
Tidspunkt: Kl. 12:15 - 16:00
Varighed: 1 lørdag
Alle undervisningsgange
lørdag d. 26. oktober 2024 Kl. 12:15 - 16:00
Sted: Søndre Campus, Emil Holms Kanal 2-8, 2300 Kbh. S Lokale: 23.0.49 (bygning 23, stuen)