Ved cand.jur. professor Peter Pagh, KU
Forløbet omkring Nordic Waste ved Randers skabte ny opmærksomhed om ansvar for miljøskader. Peter Pagh, der er professor i miljøret og har skrevet juridisk doktorafhandling om miljøskader, vil med udgangspunkt i Nordic Waste-sagen belyse de danske regler og EU-regler om, hvem der er ansvarlig for miljøskader, hvilke betingelser der gælder for ansvar, og også pege på nogle af problemerne i den danske lovgivning. Herunder vil bl.a. blive omtalt, hvad der forstås ved miljøskade, kommunens og driftsherrens ansvar, hvorfor det er selskabet, og ikke ejeren af selskabet, der som udgangspunkt er erstatningsansvarlig. Vi kommer også ind på, hvilke pligter der påhviler myndighederne, samt hvilken retsstilling naboer har, når der opstår en miljøskade eller overhængende risiko herfor og det er nødvendigt at foretage indgreb på naboejendomme for at begrænse miljøskaden.
Holdinfo
Hold: 1117
Startdato: tirsdag d. 24. september 2024
Slutdato: tirsdag d. 24. september 2024
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 1 tirsdag
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 24. september 2024 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5A, 1353 Kbh. K Lokale: 7.0.34 (bygning 7, opgang A)