- Forside >
- Program >
- Natur og univers >
- 1502
Natur og univers
Fuglenes diversitet, tilpasninger og evolution
Ved biolog, cand.scient. Jørn Dyhrberg Larsen, Fugleværnsfonden
Fuglene er med næsten 11.000 forskellige arter en yderst divers organismegruppe tilpasset stort set alle miljøer og habitater. Nogle tilpasninger, såsom flyvning og dykning, sætter fuglene i stand til at udnytte habitater eller fødekilder, som er utilgængelige for de fleste andre dyr.
Igennem tre forelæsninger undersøger vi fuglenes udvikling fra dinosaurerne og ser på, hvordan de overlevede den sidste store masseuddøen og spredte sig til alle kontinenter. Desuden kigger vi på eksempler på tilpasning – hvordan fuglenes anatomi og fysiologi gør dem i stand til at udføre de vildeste præstationer som for eksempel at krydse Stillehavet ved nonstop-flyvning. Endelig vil vi også se på artsdannelse, og hvilke mekanismer der har bevirket, at vi har så mange fuglearter, som vi har i dag.
Folkeuniversitetet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Folkeuniversitetet og efter afholdelse sender Folkeuniversitetet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget.
Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse
Holdinfo
Hold: 1502
Startdato: torsdag d. 21. november 2024
Slutdato: torsdag d. 5. december 2024
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 12:00
Varighed: 3 torsdage
Alle undervisningsgange
torsdag d. 21. november 2024 Kl. 10:15 - 12:00
torsdag d. 28. november 2024 Kl. 10:15 - 12:00
torsdag d. 5. december 2024 Kl. 10:15 - 12:00
Sted: Københavns Professionshøjskole, Nyelandsvej 27, 2000 Frederiksberg Lokale: Auditorium BO12, stuen - Indg. v. kantinen
Pris: Kr. 420,-
Få pladser tilbage
Læs mere om
Jørn Lennart Dyhrberg Larsen