- Forside >
- Program >
- Litteratur og sprog >
- 1720
Litteratur og sprog
James Joyce Modernist og sproglig ekvilibrist
Ved mag.art. Frantz Leander Hansen
James Joyce fornyede sproget for at kunne sætte ord på den moderne tid, på en verden i stor forandring. I denne forelæsningsrække indrammer vi hans banebrydende indsats.
Vi starter med Joyces liv og værk med udgangspunkt i Edna O’Briens anmelderroste, korte og klare biografi James Joyce. Derefter går vi i kast med novellen ”De døde” fra Dublinere, som ofte betegnes som verdens bedste novelle og giver et fint indblik i hans irske problematik og sproglige formåen. De to sidste undervisningsgange er helliget Ulysses. Først gøres rede for, hvordan Joyce bruger Homers Odyssé i Ulysses, hvilket giver en god grundforståelse for Ulysses i sin helhed. Dernæst kommer vi nærmere ind på den uovertrufne bevidsthedsstrøm, som især kommer til udtryk i kapitel 8, hvor vi følger Leopold Blooms tanker.
Der udleveres et 3-siders uddrag fra kapitel 8 i forbindelse med undervisningen.
1. Liv og værk. Edna O’Briens biografi James Joyce (Org. 1999) (People’s, 2023)
2. ”De døde” fra Dublinere (Org. 1914) (Turbine, 2023)
3. Homers Odyssé i Joyces Ulysses (Org. 1922)
4. Bevidsthedsstrømmene og Leopold Blooms tanker i Ulysses, kapitel 8
Holdinfo
Hold: 1720
Startdato: tirsdag d. 29. april 2025
Slutdato: tirsdag d. 20. maj 2025
Tidspunkt: Kl. 13:15 - 15:00
Varighed: 4 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 29. april 2025 Kl. 13:15 - 15:00
tirsdag d. 6. maj 2025 Kl. 13:15 - 15:00
tirsdag d. 13. maj 2025 Kl. 13:15 - 15:00
tirsdag d. 20. maj 2025 Kl. 13:15 - 15:00
Sted: CBS - Frederiksberg St. (Metro), Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg Lokale: 212, 2. sal
Pris: Kr. 560,-
Læs mere om
Frantz Leander Hansen
Relaterede hold