Du kan se forårets hold på vores hjemmeside fra fredag d. 29/11 Tilmelding fra 9/12 kl. 10 online. Kl. 12 i Sekretariatet
Kurv
0
Kunst, arkitektur og design

Kunst til folket! Men hvad skal vi med den?

Ved forperson, cand.mag. og MA i ledelse Christine Buhl Andersen, Ny Carlsbergfondet og ph.d. Anders Fogh Jensen. Moderator: cand.mag. Katrine Hornstrup Yde, tidligere kulturredaktør på Information

Kunst skal være for alle – også for dem, der ikke kommer fra et hjem med klaver. Den idé blev født ind i den tidlige velfærdsstat, og i 150 år har museer, biblioteker, uddannelsessystemet og forenings-Danmark trofast udbredt kunst og kultur til folk i alle aldre.

Men et måske halv-provokerende spørgsmål trænger sig på. For hvad var og er egentlig formålet med denne aktive kunst- og kulturpolitik? Hvad har billedkunsten, litteraturen og musikken at tilbyde det moderne menneske? Og har kunstens demokratiske potentiale ikke spillet fallit i en tid præget af kaos, krig og krise?

Tidligere direktør for Glyptoteket og nuværende forperson for Ny Carlsbergfondet, Christine Buhl Andersen stiller i samtale med ph.d. og filosof Anders Fogh Jensen skarpt på kunstens og kulturens rolle i samfundet og for det moderne menneske anno 2024. Samtalen modereres af Katrine Hornstrup Yde, tidligere kulturredaktør på Information.

Kunst til folket! Men hvad skal vi med den?
Foto af Christine Buhl Andersen: Les Kaner

Holdinfo

Hold: 1819

Startdato: mandag d. 2. september 2024

Slutdato: mandag d. 2. september 2024

Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00

Varighed: 1 mandag

Alle undervisningsgange

1. undervisningsgang
mandag d. 2. september 2024 Kl. 18:15 - 20:00

Sted: Søndre Campus, Emil Holms Kanal 2-8, 2300 Kbh. S Lokale: 23.0.49 (bygning 23, stuen)

Henter...

Du besøger vores hjemmeside med Internet Explorer, og derfor vil siden ikke vises korrekt, da browseren er udgået. Vi anbefaler seneste version af Edge, Chrome, Safari eller Firefox.