- Forside >
- Program >
- Kunst, arkitektur og design >
- 1800
Kunst, arkitektur og design
Fra antikkens kunst til middelalderen: Grundmodul 1 i kunsthistorie
Ved mag.art. Birgitte Zacho
Hvordan kom vi fra smukke, græske helte til flade, stiliserede mosaikker eller fra Colosseum i Rom til Notre Dame? Vi dykker ned i den europæiske kunsts vugge – de tidlige perioder, hvor magt, religion og kulturmøder former det kunstneriske udtryk og opfattelser af, hvad kunsten skal. Det er her, kimen bliver lagt til en tradition, der kommer til at tegne kunsten gennem århundreder og stadig former kunsten i dag.
Forløbet giver en introduktion til kunstens udvikling og aspekter af dens kulturhistoriske indlejringer fra antikkens Grækenland over den tidlige kristne kunst og op til middelalderen.
Antikkens kunst i Grækenland fremviser – i kontrast til tidligere – en ny naturalisme og et tydeligt sigte mod realisme både i maleri og skulptur. Denne udvikling videreføres med romerne samtidig med, at kunsten i endnu højere grad inddrages i en magtpolitisk kontekst.
Med kristendommens indtog som statsreligion i Romerriget og kristendommens gradvise udbredelse til resten af Europa, forandrer kunsten sig igen. Den kristne kunst tager form både af tidligere religioner og lokale traditioner, der hvor kristendommen vinder frem. Kirkerummet bliver en afgørende scene for kunstens udfoldelse; først mod syd, hvor byzantinske kirkerum dekoreres med mosaikker, siden mod nord, hvor det gotiske kirkerum lukker lyset ind gennem farvestrålende glasmosaikvinduer.
Mod slutningen af perioden vinder de norditalienske bystater frem og den billedmæssige udvikling i denne periode bliver startskuddet til renæssancen.
Hvad er et grundmodul?
Tid til fordybelse. Om du følger modulerne kronologisk eller tilmelder dig et enkelt forløb, er grundmodulerne for dig, der ønsker overblik og indblik i den europæiske musik, kunst, filosofi og verdens historie – fra antikken til i dag. Læs mere og se vores andre grundmoduler her.
Holdinfo
Hold: 1800
Startdato: mandag d. 10. februar 2025
Slutdato: mandag d. 31. marts 2025
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 12:00
Varighed: 8 mandage
Alle undervisningsgange
mandag d. 10. februar 2025 Kl. 10:15 - 12:00
mandag d. 17. februar 2025 Kl. 10:15 - 12:00
mandag d. 24. februar 2025 Kl. 10:15 - 12:00
mandag d. 3. marts 2025 Kl. 10:15 - 12:00
mandag d. 10. marts 2025 Kl. 10:15 - 12:00
mandag d. 17. marts 2025 Kl. 10:15 - 12:00
mandag d. 24. marts 2025 Kl. 10:15 - 12:00
mandag d. 31. marts 2025 Kl. 10:15 - 12:00
Sted: Københavns Folkeuniversitet, Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K Lokale: Auditoriet (2. sal)
Pris: Kr. 1120,-
Læs mere om
Birgitte Zacho
Relaterede hold