Temauge: Livsbenægtelse eller livsbekræftelse - Det asketiske ideal hos Schopenhauer og Nietzsche

Ved ekstern lektor, ph.d. Martin Pasgaard-Westerman, KU

Arthur Schopenhauers og Friedrich Nietzsches filosofier er blandt de mest indflydelsesrige i moderniteten og samtidig nogle af de mest omdiskuterede. Utallige kunstnere, forfattere og musikere fandt deres inspiration i enten Schopenhauer eller Nietzsche, der begge er blevet udråbt til ’kunstnernes filosoffer’.

Schopenhauers filosofi er et imponerende system, hvor verden og mennesket udlægges pessimistisk: Livet er lidelse og nød drevet frem af en umættelig vilje. Kun i få øjeblikke findes en pause og en frihed fra elendigheden i kunstens (særligt musikkens) udtryk eller i filosofiens kontemplative tilstand. Det etiske højdepunkt findes i medlidenhedens uselviskhed og i en asketisk indstilling, hvor viljen helt benægtes.

Nietzsche fandt i Schopenhauer et forbillede både åndeligt og personligt, men vendte sig senere mod medlidenhedsetikken og særligt det asketiske ideal, som han forbandt med kristendommens ressentiment. I stedet må en vilje til magt triumfere og heroisk-tragisk bekræfte livet på trods af dets lidelse og nød.

I løbet af denne temauge stiller vi skarpt på Schopenhauers og Nietzsches filosofier i deres samspil og modspil og perspektiverer til senere udviklinger i filosofien og idéhistorien.