- Forside >
- Program >
- Ekskursioner og byvandringer >
- 1914
Ekskursioner og byvandringer
Moderna Museet i Malmø
Ved mag.art Helene Lykke Evers
Der er drama i luften på Moderna Museet i Malmø, der i øjeblikket viser to udstillinger, der på forskellig vis har både nerve og aktualitet. Udstillingen Det fantastiske og forfærdelige viser værker af den ukrainske kunstner Marija Prymatjenko (1909–1997) i nært samspil med værker af blandt andre Marc Chagall, Niki de Saint Phalle og Pablo Picasso fra Moderna Museets egen samling. Kunstnerne har det til fælles, at de er aktive i samme periode og skaber værker af fantasifulde væsener og farverige verdener, der dog også bærer spor af sorg og smerte.
I Om det absurde drama som også er livet optræder både nye værker af internationale samtidskunstnere som Monster Chetwynd og Kris Lemsalu og historiske værker af Francis Picabia, Ralph Eugene Meatyard og Greta Knutson-Tzara fra Moderna Museets egen samling. Fælles for de nævnte kunstnere er en tilgang til kunsten, der er præget af både humor, provokation, legesyge og en underliggende alvor. Det er en udstilling, der inviterer beskueren til at gå på opdagelse i det absurde, farceagtige og teatralske med et åbent sind. Kom med på rundvisning på Moderna Museet i Malmø, hvor vi denne dag besøger de to aktuelle udstillinger.
Vi mødes 10 min. før holdstart for at købe billetter.
Bemærk at prisen er eksl. entré
Mødested: Moderna Museet Malmö, Ola Billgrens plats 2-4, Malmö
Holdinfo
Hold: 1914
Startdato: søndag d. 16. februar 2025
Slutdato: søndag d. 16. februar 2025
Tidspunkt: Kl. 11:15 - 12:45
Varighed: 1 søndag
Alle undervisningsgange
søndag d. 16. februar 2025 Kl. 11:15 - 12:45
Sted: Moderna Museet Malmö, Ola Billgrens plats 2-4, Malmö
Pris: Kr. 240,-
Læs mere om
Helene Lykke Evers