Folkeuniversitetets historie

Folkeuniversitetet blev stiftet d. 1. juli 1898 med det formål at udbrede kendskabet til videnskabens metoder og resultater. Alle, der havde lyst og interesse, skulle have mulighed for at få indblik i forskningens verden. Undervisningen skulle derfor være tilrettelagt så alle og enhver uanset uddannelsesbaggrund kunne følge med og lære noget.

Forholdet til Københavns Universitet
Helt fra den spæde start var Folkeuniversitetet tæt knyttet til Københavns Universitet, og mange af underviserne var professorer derfra. Men allerede i de første år kom der også undervisere fra Polyteknisk Læreanstalt (nu DTU) og fra Landbohøjskolen (nu en del af Københavns Universitet).

D. 19. september 1898 nedsatte man på Københavns Universitet et udvalg med den opgave at støtte bevægelsen for folkelig universitetsundervisning i Danmark. D. 7. oktober samme år ansøgte udvalget om 5000 kroner i årlig støtte til indførelse af folkelig universitetsundervisning i Danmark særligt uden for København. Vestjyden J. C. Christensen, der var ordfører for finansudvalget, forelagde den 11. marts 1899 sagen i Rigsdagen og fik den gennemført, da han mente, at man ikke kunne "fortænke Befolkningen i, at den vil have det direkte fra Mønten og ikke alene have små Møntmestre til at uddele Skillingsmønt" - en særlig måde at udtrykke dét, som den dag i dag er den ideale fordring til Folkeuniversitetets forelæsere: førstehåndskendskab til emnet.

Grundtvig som inspiration
Folkeuniversitetets begyndelse i Danmark falder sammen med tiden for det politiske systemskifte, men inspirationen til starten af den folkelige universitetsundervisning kom fra England og er en udløber af oplysningstidens bestræbelser.

De internationale overvejelser over forholdet mellem universitet og folk fik i Danmark sin særlige udfoldelse ved inspiration fra Grundtvigs livslange kamp for folkelig oplysning. Udbredelse af højskoletanken og samspillet med folkelige bevægelser som f.eks. andelsbevægelsen udfolder sig som grene på "Folkeoplysningens træ", hvortil også kulturradikale kredse med tilknytning til Georg Brandes bidrog.

Folkeuniversitetet i dag
Folkeuniversitetsvirksomheden er i dag en del af det folkeoplysende arbejde i Danmark og hører lovgivningsmæssigt til under folkeoplysningsloven.

Københavns Folkeuniversitet er en selvejende institution med egen bestyrelse og egne vedtægter, som organisatorisk refererer til Slots- og Kulturstyrelsen. Folkeuniversitetskomitéerne i Frederikssund og Hillerød er tilknyttet Københavns Folkeuniversitet.

Københavns Folkeuniversitet har både sekretariat og egne undervisningslokaler i det centrale København.

I august 2021 blev konferencen "Folkeuniversitetet og videnskabsformidlingen" afholdt på Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle. Her mødtes en lang række forskere, lands- og lokalpolitikere, embedsmænd og eksperter inden for forsknings- kultur- og folkeoplysningsområdet for at diskutere videnskabsformidlingens vilkår og udviklingsmuligheder. Det kan du læse mere om her.

Vil du vide mere?

Læs mere om Folkeuniversitetets historie i følgende værker:

Gustav Albeck: Universitetet og folk. Bidrag til den folkelige universitetsundervisnings historie i Danmark. Gyldendal 1984.

Bjørn Tell Persson: Folkeuniversitet og anden folkeoplysning, i Håndbog i dansk voksenundervisning og folkeoplysning 1999/2000, s. 23-30 1999.

Bjørn Tell Persson: Alle have Adgang. Folkeuniversitetsvirksomheden i København gennem 100 år. J.H. Schultz Grafisk 1998 ISBN 87-87696-34-7

 

Dele af teksten er kopieret fra Folkeuniversitetscentret Skærum Mølles historiske fremstilling - se http://www.skaerum.dk/