- Forside >
- Program >
- Sundhed og psykologi >
- Psykologi >
- 1411
Psykologi
Metakognitiv terapi: Hvad er det, og hvordan kan jeg bruge det?
Ved cand.psych.aut Michael Baastrup Portz
Metakognitiv terapi er en nyere metode til behandling af en række psykiske lidelser som f.eks. angst, depression og OCD. I terapien er fokus ikke på indholdet af dine tanker, men nærmere hvad du gør med dine tanker. Centralt står det metakognitive opmærksomhedssyndrom (CAS), der dækker over en række uhensigtsmæssige strategier som bekymring, grublen, overopmærksomhed, overtænkning og undgåelsesadfærd. Det er strategier, som mange af os kender til, og som kan bidrage til udviklingen og opretholdelsen af en psykisk lidelse.
I forelæsningsrækken får man en grundlæggende introduktion til metakognitiv terapi samt konkrete værktøjer og øvelser til at identificere uhensigtsmæssige strategier og begrænse overtænkningen. Man vil samtidig også opdage en lettere vej til mental sundhed og overskud.
Folkeuniversitetet har indgået et samarbejde med IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) om udvalgte forelæsninger, bl.a. dette hold. Samarbejdet går ud på fælles markedsføring. Al tilmelding foregår hos Folkeuniversitetet og efter afholdelse sender Folkeuniversitetet en deltagerliste (med navn og e-mail) til IDA, som registrerer antal tilmeldte IDA-medlemmer, og herefter slettes listen. Er du ikke IDA-medlem bliver dine oplysninger således slettet og ikke brugt til noget.
Læs mere om vores it-infrastruktur og sikkerhed på www.fukbh.dk/databeskyttelse
Holdinfo
Hold: 1411
Startdato: fredag d. 23. februar 2024
Slutdato: fredag d. 8. marts 2024
Tidspunkt: Kl. 14:15 - 16:00
Varighed: 3 fredage
Alle undervisningsgange
fredag d. 23. februar 2024 Kl. 14:15 - 16:00
fredag d. 1. marts 2024 Kl. 14:15 - 16:00
fredag d. 8. marts 2024 Kl. 14:15 - 16:00
Sted: Folkeuniversitetet, Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K. Gammel Strand St. (Metro). Lokale: Auditoriet