- Forside >
- Program >
- Sundhed og psykologi >
- Psykologi >
- 1417
Psykologi
Jungs psykologi: En indføring i moderne Jung-forskning
Ved lektor, mag.art., ph.d. Aksel Haaning, RUC
Psykoanalysens historie er ikke, hvad vi troede for bare 10-15 år siden. Moderne videnskabshistorie vender op og ned på mange vante forestillinger. Det gælder også den schweiziske psykiater C.G. Jungs psykologi og menneskesyn, der oplever en fornyet interesse verden over disse år. Det skyldes ikke mindst udgivelsen af flere nye visionære værker, også af Jung selv, der omsider udkommer, og flere er stadig under udgivelse. I dag fremstår C.G Jung (1875-1961) som en af det 20. århundredes store tænkere og pionerer i den menneskelige mentalitet. I centrum står Jungs bidrag til modernismen, det imaginære og ikke mindst det moderne menneskes forhold til naturen.
I forbindelse med kunst, symboler og underbevidstheden er Jungs analyse af menneskets forhold til naturen kommet i centrum. Det gælder Jungs sidste værk fra 1955: Udgivelsen af den forbudte men genopdagede tekst fra middelalderen med titlen Aurora consurgens, og Aurora, eller Morgenrøde. Den handler om menneskets indre forbindelse til den ydre natur og en ny erfaring af natur som det levende i os selv.
Få en indføring i moderne Jung-forskning. Undervisningen tager afsæt i underviserens egne bøger bog Jung – en stemme fra dybet (2016), (Akademisk Forlag) og Aurora, eller Morgenrøde (Vandkunsten 2021).
Program
kl. 10.00-11.45: Hypotesen om det ubevidste i det 19.- og 20. århundrede og psykoanalysens tilblivelse. Modernismen som krise og Jungs bidrag.
kl. 11.45-12.30: Frokostpause
kl. 12.30-14.15: Jungs moderne psykologi bliver til. Genopdagelse af historien som levende opgave i os selv. Fra Psykologiske Typer (1921) til Psykologi og Religion (1938) og udgivelsen af Aurora consurgens – opstigende morgenrøde (1957), dansk udgave 2021.
kl. 14.15-16.00: Den glemte forbindelse – psykologi og naturforankring. Jungs sidste værk Aurora consurgens – herunder forfatterspørgsmålet.
Holdinfo
Hold: 1417
Startdato: søndag d. 28. april 2024
Slutdato: søndag d. 28. april 2024
Tidspunkt: Kl. 10:15 - 16:00
Varighed: 1 søndag
Alle undervisningsgange
søndag d. 28. april 2024 Kl. 10:15 - 16:00
Sted: Folkeuniversitetet, Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. K. Gammel Strand St. (Metro). Lokale: Auditoriet