Ved journalist og fhv. formand for Mellemfolkeligt Samvirke- og chefredaktør på Information Knud Vilby
Siden begyndelsen af 1960’erne har Danmark ydet bistand til Tanzania for omkring 14 milliarder kroner. Tanzania var en donordarling på godt og ondt, men efter 60 år så det ud til at være slut, og den danske regering har besluttet at lukke den danske ambassade i Tanzania i 2024, samtidig med at bistandsprogrammet næsten er afviklet. (På det allerseneste overvejer SVM-regeringen dog nu om det alligevel er en dårlig ide at lukke ambassaden).
Danmark har været involveret i næsten alle sektorer i det tanzanianske samfund. Skarer af danske frivillige, rådgivere og konsulenter har arbejdet i Tanzania. En del gik galt, men der er også store resultater. Danmark er i dag medejer af en af Afrikas mest succesrige banker CRDB med 3.600 ansatte, og ny forskning viser, at småbønder i landdistrikter har fået det bedre ikke mindst takket være bedre infrastruktur. Over tre forelæsninger dykker vi ned i det dansk-afrikanske samarbejde:
1. Tanzanias politiske udvikling
2. Udviklingen i det dansk-tanzanianske samarbejde
3. Udviklingen i Danmarks overordnede Afrika- og bistandspolitik.
Knud Vilby er tidligere formand Mellemfolkeligt Samvirke og tidligere medlem af DANIDAs styrelse. Forfatter til to bøger om Tanzania: Tanzania- fra drøm til virkelighed (1988) og Uafhængig? – afrikanske udfordringer (2005). Har fulgt udviklingen i Tanzania siden 1969.
Holdinfo
Hold: 1122
Startdato: onsdag d. 21. februar 2024
Slutdato: onsdag d. 13. marts 2024
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 3 onsdage, ikke d. 6/3
Alle undervisningsgange
onsdag d. 21. februar 2024 Kl. 18:15 - 20:00
onsdag d. 28. februar 2024 Kl. 18:15 - 20:00
onsdag d. 13. marts 2024 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, 1353 Kbh. K Lokale: 18.-1.11 (bygning 18, opgang K i kld)