Ved cand.comm.art. Dina Rawat
Fynboerne er betegnelsen for en gruppe billedkunstnere, der levede på Fyn. Kernen i kolonien var Peter Hansen, Fritz Syberg, Johannes Larsen, Anna Syberg og Alhed Larsen, men mange flere var knyttet til gruppen, der også rummede nogle af tidens kendte forfattere. Fynbomalerne hyldede det enkle liv. De hentede deres motiver fra de nære omgivelser, i landskabet og i hjemmet, men de var også vidt berejste og i stand til at hente nye strømninger hjem til Danmark.
I København døbte man dem nedsættende bondemalerne’ eller ’træskomalerne’, men med tiden kom de til at indtage en betydelig plads i dansk kunsthistorie. Over to forelæsninger vil vi se på de enkelte kunstnere, på hvordan kolonien opstod og etablerede sig, og hvad det var, der gjorde kunstnerne så ganske særlige.
Holdinfo
Hold: 1808
Startdato: tirsdag d. 12. marts 2024
Slutdato: tirsdag d. 19. marts 2024
Tidspunkt: Kl. 18:15 - 20:00
Varighed: 2 tirsdage
Alle undervisningsgange
tirsdag d. 12. marts 2024 Kl. 18:15 - 20:00
tirsdag d. 19. marts 2024 Kl. 18:15 - 20:00
Sted: Folkeuniversitetet, Læderstræde 34, 2., 1201 Kbh. Gammel Strand St. (Metro) Lokale: Auditoriet
Læs mere om
Dina Rawat